Menu


Forside
Personale
Tidsbestilling/ Afbud
Behandlinger
Lukkedage/ ferie
Find vej
Henvisningsregler
Fertilitetsskanninger
Links
Patientvejledninger
Bartholin cyste/ Bartholinitis
Celleforandringer livmoderhals
Medicinsk abort
Fertilitetssamtale
Graviditet udenfor livmoderen
Passage i æggelederne
Pusansamling i livmoderen
Prolapsring; nedsynkning/ inkontinens
Spontan abort
Vandskanning
Kondylomer
Lichen Sclerosus
Lichen Simplex Chronicus
Vulvodyni
Udflåd, svamp, skedekatar
Blødningsforstyrrelser
Underlivssmerter/ myoser
Klimakteriet (overgangsalder)
Inkontinens
PCOS
Spiraloplægning
Termobehandling
Kirurgi på huden / vævsprøve
Lokal østrogen behandling
Endometriose
Covid-19
Persondataforordning

Bartholins cyste/byld

De 2 Bartholins kirtler sidder i nederste del af de store skamlæber, og har hver udførselsgang på indersiden i skede indgangen. Hvis kirtlernes udførselsgang tilstoppes, ophobes sekret i kirtlerne, som bliver cystisk forstørrede. Bartholincyster føles som en bule, der kan give ubehag ved samleje. Cysten kan blive betændt og der dannes en byld (Bartholinitis).

2% af alle kvinder udvikler Bartholincyster eller Bartholinitis i løbet af livet. Der diagnosticeres 3 gange flere abscesser end cyster. Bartholins cyste og Bartholinitis ses især hos kvinder i alderen 20-30 år.

Man ved ikke hvorfor kirtlernes udførselsgange tilstopper hos nogle kvinder og ikke hos andre. Bakterierne kan stamme fra både skede og tarm – hyppigst med E. Coli og/eller Stafylokokker.

 

Behandling

En Bartholins cyste, der ikke giver symptomer, behøver ikke behandling.

Bartholinitis kan behandles med et mindre kirurgisk indgreb, hvor cysten åbnes, så væske og pus udtømmes og efterfølgende sikres afløb ved at sætte et par selvopløsende tråde i kanten. I nogle tilfælde lægges en lille meche i kaviteten, som fjernes dagen efter med efterfølgende rensning/skyl med håndbruser efter hvert toiletbesøg. Indgrebet hedder en Marsupialisation. Opheling efter 3-4 uger.

Skulle der tilkomme kraftige smerter, blødning, feber, hævelse og/eller rødme efter en Marsupialisation udført i klinikken bedes klinikken kontaktes. Udenfor åbningstid kontaktes vagtlæge eller skadestue.

Både cyste og absces kan også behandles med et såkaldt ”Word-kateter”. Den frie ende af kateteret lægges op i skeden. Kateteret skal helst blive siddende i 4 - 6 uger imens der dannes slimhinde (epithel) i den nye udførselsgang, langs kateteret.

Hvis man er plaget af flere betændelser i den samme kirtel, kan der udføres en operation, som varigt forebygger tilbagefald ved at fjerne kirtlen. Dette foregår på sygehuset.

Undtagelsesvist kan antibiotikabehandling være nødvendig ved omfattende betændelse.

Revideret Maj 2021

 

  Gynækologisk Klinik | Parkvej 46 C | 4700 Næstved | Tlf. 55 73 10 76